Sexkampagne i Vollsmose

De etniske unge i Vollsmose skal lære mere om sex, prævention og kønssygdomme. Derfor vil Fyns Amt gennemføre en stort projekt i bydelen, der skal lære de unge om hensigtsmæssig seksuel adfærd.

-

De etniske unge i Vollsmose skal lære mere om sex, prævention og kønssygdomme. Derfor vil Fyns Amt gennemføre en stort projekt i bydelen, der skal lære de unge om hensigtsmæssig seksuel adfærd.

De unge i Vollsmose mangler ofte basal viden om seksualitet og prævention. Det betyder at de etniske unge har større risiko end andre fynboer for at få uønskede graviditeter, aborter og kønssygdomme.

Projektet retter sig mod omkring 1500 unge i Vollsmose mellem 15 og 25 år. Præventionsklinikken i Tigergården i Odense vil blandt andet tilbyde seksualundervisning på skoler, i klubber og foreninger.

Sexkampagnen skal ved opsøgende arbejde i bydelen give de unge mere viden om seksuelle emner, og håbet er at reducere antallet af uønskede graviditeter og smitte med kønssygdomme.

Tigergården vil dels henvende sig direkte til de unge gennem tilbud om undervisning, men projektet skal også lære social- og sundhedsarbejdere i Vollsmose, hvordan de giver deres viden om seksuelle emner videre til de unge.

Projektet koster 1,6 millioner kroner og starter til maj i år. Forebyggelses- og sundhedsudvalget i Fyns Amt skal behandle projektforslaget på mandag.

Oversigt

    Oversigt