I det fynske folks tjeneste

Sexkrænker havde 90.000 fotos med børneporno

01:28

1 af 2

Fyns Politi har fundet en enorm mængde børneporno på den computer, der tilhører den mand, der er sigtet for de to sexovergreb på Sydfyn.

Sagen mod sexkrænkeren omfatter både seksuelle overgreb, sprængstoffer og en meget stor mængde børneporno.

- Rent børnepornografisk har vi fundet materiale svarende til 90.000 billeder, og det er i den høje ende af hvad vi normalt finder i den slags sager, siger Henrik Justesen, efterforskningsleder i personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.

Politiet mener, at manden selv har downloadet materialet, og han har tilsyneladende ikke delt sit materiale med andre eller været en del af en børnepornoring.

- Alt materiale skal gennemgås inden sigtelsen kan gøres op, og vi har gjort det sådan, at en medarbejder ser igennem i to timer, og så tager en kollega over. Dermed undgår vi at bestemte medarbejdere skal sidde og se på de enorme mængder børneporno, fortæller Henrik Justesen.

Derudover arbejder politiet på de endelige beregninger for, hvad de fundne kemikalier på mandens adresse på Skippervænget ville kunne være endt som i mængde sprængstof.

Fyns Politi forventer, at overdrage sagen til statsadvokaten i løbet af januar.

Ved du noget? Så send os et tip