Sexkrænkeren om kemi: Det er som legoklodser

Onsdag formiddag er den 41-årige tiltalte CJ igen i retten, hvor han blandt andet skal forklare sig om de mange kemikalier og sprængstoffer, han fremstillede i sit hjem på Skippervænget i Odense.

Anklageren lægger ud med at tage den lange analyserapport om de mange kemikalier og sprængstoffer frem.

CJ forklarer, at kemikalierne delvist er indkøbt og delvist lavet af de kemikalier der blev fundet på hans adresse.

Der er mest tale om eksplosivstoffer.

CJ har interesseret sig for kemi i mange år. Han har en far der har arbejdet på et laboratorium og en onkel, der har en P.hd. i kemi, hvorfor det ikke er usædvanligt for ham at eksperimentere med kemi, forklarer han.

- Sidst jeg købte kemikalier, købte jeg salpetersyre i Matas, siger han til anklageren.

Han forklarer, at han har lavet alle mulige sjove forsøg.

- Det er som legoklodser. Jo mere du har, jo mere kan du bygge, siger han.

Begyndte med medicinforsøg

Han fortæller endvidere, at han startede med at lave medicinforsøg.

Så købte han kemikalierne til sprængstofferne, fordi de også kunne bruges til de forsøg.

Han fortæller, at han gerne ville prøve at se, om han kunne styre sprængstofferne til at sprænge hul i noget metal.

CJ fortæller, at han opbevarede alle ting hver for sig, og at ikke to ting stod ved siden af hinanden. Emballagen var plasticbøtter.

- Jeg har altid pakket det væk, når jeg har røget, så jeg aldrig har røget lige ved siden af det.

Oversigt

    Oversigt