Sexmisbrug: Lange ventelister koster samfundet dyrt

Borgere, som har været udsat for overgreb i barndommen, skal vente mellem to og tre år for at komme i behandling i Odense. I den periode koster det samfundet flere penge, end et behandlingsforløb koster.

- Vi har haft en person her, som havde en meget selvskadende adfærd, hvilket kostede samfundet en kvart million kroner om året i tvangsindlæggelser og bevilliget psykologbesøg, mens personen stod på venteliste til behandling, siger Susanne Sølvbjerg, leder af CSM Syd’s frivilligsektion.

Personen som Susanne Sølvbjerg omtaler, har selv estimeret det tal ud fra alle sine sagsakter, men regnestykket er ikke nødvendigvis hverken overdrevet eller forkert.

quote Mine senfølger går aldrig væk. Det er som ar på min krop.

Michael Rasmussen

I 2015 lavede Ask Elklit, professor på Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, en rapport til Socialstyrelsen. I rapporten viser en udregning, at halvandet års behandling på CSM koster 72.000 kroner.

 Ask Elklit, professor på Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU

I samme rapport kom Ask Elklit frem til, at 80 procent af de mennesker med senfølger, der kommer i behandling hos CSM, har svær post-traumatisk stress syndrom. Som konsekvens af det, er stort set samtlige personer på ventelisten til CSM langtidssygemeldte eller modtagere af forskellige sociale ydelser. 

- Det er meget svært at stå op om morgenen og gå på arbejde, når man hele natten har haft mareridt i otte timer om de seksuelle overgreb, man blev udsat for som barn, siger Camilla Bechsgaard, psykolog og leder af CSM Syd.

En ulykkelig situation

- Det er en utrolig ulykkelig situation for mange af dem, der er på venteliste. Rigtig mange af dem, hænger i en beskæftigelsessag, så rent økonomisk har det også store konsekvenser for borgeren, men også for samfundet, i det hele taget at folk står på venteliste og ikke får den behandling de skal have, siger Susanne Sølvbjerg.

De samfundsøkonomiske konsekvenser har Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, SPOR, fået revisionsfirmaet Deloitte til at udregne. Det skete i forbindelse med en folketingshøring i september 2016, hvor de tre centre er lukningstruet.

Beregningerne viser, at personer med senfølge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, i de fleste tilfælde i flexjob.

Man skal kende sine begrænsninger

Michael Rasmussen blev udsat for seksuelle overgreb da han var barn. Hans senfølger plagede ham gennem tyverne og starten af trediverne. Han kunne ikke passe sit job, opretholde et forhold eller generelt have tillid til folk. Men efter tre års behandling på CSM, kan han i dag passe et flexjob.

- Mine senfølger går aldrig væk. Det er som ar på min krop og engang imellem når de begynder at brænde (mine ar, red.), så ved jeg, hvad jeg skal gøre. Jeg har stadigvæk svært ved, at have en der skal bestemme over mig, også selvom det er en min chef, siger han.

I dag har Michael Rasmussen en kone, han passer sit job og har lært sine begrænsninger at kende. Han ved, at han på ingen måde kan håndtere stress eller stressede situationer. Han vil heller ikke kunne have et helt normalt 37-timers job, men før behandlingen så han anderledes på sin egen situation.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg kunne have et job eller have tillid, ja, bare være kærester med en anden person i en længere periode. Det kan jeg nu. Jeg har været sammen med min kone i syv år, siger han.

- Var jeg ikke kommet i behandling, så havde jeg med al sandsynlighed ikke siddet her i dag.

Behandling af voksne med senfølger

 

Oversigt

    Oversigt