I det fynske folks tjeneste

Seksuelt misbrugte: Ingen minister-garanti om kortere ventelister

00:39

Mai Mercado (K) garanterer ikke kortere ventelister. Video: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix m.fl. (modelfoto)

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) kan ikke garantere, at der ikke vil være ventelister med borgere der har en senskade efter seksuelle overgreb.

Voksne der er blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen må vente i årevis på at komme i behandling for deres traumer.

Og ventetiden for at komme i behandling stiger og stiger. Således venter mange næsten tre år på at få hjælp hos blandt andet Center for seksuelt misbrugte - CSM Syd -, som ligger i Odense og er et af landets specialicerede behandlingssteder for voksne.

Læs også "Jeg var min stedfars elskerinde hver anden nat"

Læs også Sexmisbrug: Lange ventelister koster samfundet dyrt

Umiddelbart er det ingen hjælp at hente hos børne- og socialminister Mai Mercado (K). TV 2/Fyn har vist hende Claudia Bjarnason Christensens historie om, hvordan hun som barn blev sexuelt misbrugt af sin stedfar, mens hendes mor var fuldt ud vidende om, hvad der foregik.

- Det er ganske voldsomt at se og læse om en pige, som har været udsat for de overgreb. Og det er klart, at samfundet skal stå til rådighed med den rette hjælp, siger Mai Mercado, men hun kan ikke lette presset på centrene:

- I en tid hvor det bliver mindre tabu-belagt, og hvor flere står frem, er det også klart, at det vil medføre at flere henvender sig. Og derfor kan jeg ikke garantere, at der ikke også fremover vil være en venteliste.

- Vi skal derhen, hvor vi får hjulpet så mange vi kan med den ramme vi har til rådighed, siger Mai Mercado og tilføjer, at hun mener det er vigtigt at sige, at der også findes andre tilbud til borgere der har en senskade efter sexuelle overgreb.

Bevillingen til Center for seksuelt misbrugte er permanent, oplyser Mai Mercado.

Læs også Seksuelt misbrugte skal vente flere år på behandling

02:28 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip