SF: Regeringen larmende tavs om raceterror

Idrætsforeningerne i Langeskov har arrangeret fakkeltog tirsdag for at vise sympati med en somalisk familie, der er blevet terroriseret af unge racister. Trods appeller om en tilkendegivelse er regeringen larmende tavs om sin holdning til den raceterror, som en somalisk familie i Langeskov på Fyn har været udsat for den seneste tid. Det siger SFs udlændingeordfører Kamal Qureshi.

-

Idrætsforeningerne i Langeskov har arrangeret fakkeltog tirsdag for at vise sympati med en somalisk familie, der er blevet terroriseret af unge racister.

Trods appeller om en tilkendegivelse er regeringen larmende tavs om sin holdning til den raceterror, som en somalisk familie i Langeskov på Fyn har været udsat for den seneste tid. Det siger SFs udlændingeordfører Kamal Qureshi til Ritzau.

Qureshi vil tirsdag deltage i et fakkeltog arrangeret af idrætsforeningerne i Langeskov for at vise sympati med den somaliske familie. I onsdags blev syv unge anholdt i forbindelse med sagen, der handler om racistisk hærværk og vold mod familien. Kamal Qureshi oplyser, at han har spurgt regeringen om, hvad den vil gøre, for at forløbet ikke gentager sig, men at han ikke har fået noget svar.

TV 2/Fyn sender tirsdag live fra fakkeltoget i Langeskov klokken 19.30

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt