SF: Video og visitation stopper ikke volden

Problemer med vold i nattelivet løses ikke med videoovervågning og visitationszoner. Det mener SF i Odense.

Derimod mener SF, at det skal flere og mere synlige politifolk på gaden. Det skal virke præventivt og skabe tryghed.

Brian Dybro, byrådsmedlem og gruppeformand for SF, foreslår også bedre gadebelysning på særligt udsatte steder.

- Vi skal styrke de opsøgende gademedarbejderes forebyggende indsats. De har et godt kendskab til mange unge og forstår at stoppe konflikter inden de opstår. Kommune bør klart se på en opprioritering af denne indsats, skriver Brian Dybro i en pressemeddelelse. 
 
- Vi skal se på de beværtninger, der "producere" mange fulde og aggressive folk. For ikke så længe siden var der debat om beværtningernes 10- kronersbar, hvor der hæles billig øl og sprut på unge mennesker, for at få kunder i butikken. Hvis diskoteker og værtshuse ikke kan finde ud af, at de også har et ansvar så må bevillingsnævnet kigge på de pågældendes bevillinger, herunder hvor længe de skal have åbent, skriver Brian Dybro

Videoovervågning stopper ikke den spontane vold, som begås af fulde og skæve folk, netop fordi den er spontanmener SF i Odense. Den vil foregå uanset video eller ej, og giver blot en falsk tryghed.

Brian Dybro fremhæver, at i København, hvor man har haft visitationszoner, har man ikke konfiskerede våben i nævneværdigt omfang.

Oversigt

    Oversigt