SF vil granske Mærsk efter protester

Nu skal det frem i lyset, hvor mange penge rederistøtten koster det danske samfund.

Det er SF's Ole Sohn, der ifølge DR har bedt økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) om at finde tallene frem. Det sker efter, at A.P. Møller-Mærsk vil skifte 170 danske skibsofficerer ud med billigere asiatisk arbejdskraft. Det har ført til kraftige protester på de maritime uddannelser i det sydfynske, fordi de frygter for fremtiden.

- Det er en decideret skandale, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen blåstempler udflagningen af danske arbejdspladser. Med den positive særbehandling af rederierne følger selvfølgelig også et ansvar over for samfundet. Vi kan ikke tolerere, at dansk arbejdskraft på den her måde erstattes af underbetalt asiatisk arbejdskraft, siger Ole Sohn - der er SF's gruppeformand til Ritzau.

Udover skattefradrag, skal ministeren oplyse, hvor mange penge, der bruges på uddannelse af danske skibsofficerer.

Oversigt

    Oversigt