I det fynske folks tjeneste

SFere i strid om 1. maj

Først var det Annette Vilhelmsen, der skulle holde 1. maj-tale i Odense. Men så blev det i stedet Karsten Hønge, der fik tjansen. Det fortæller Altinget.dk.

Annette Vilhelmsen og Karsten Hønge er i tæt konkurrence om det enlige fynske SF-folketingsmandat. Derfor var der vigtigt for begge at få mulighed for holde 1. maj-tale i Odense.

Efter aftale med den lokale LO-formand fik Annette Vilhelmsen først pladsen som SF's 1. maj-taler.

Men det er SF-partiforeningen i Odense, der alene afgør, hvem der skal holde talen 1. maj.

Bestyrelsen for SF-Odense måtte så gennem en afstemning mellem SF's tre folketingskandidater på Fyn. Det er udover Annette Vilhelmsen og Karsten Hønge den netop afgåede SFU formand Carl Valentin.

Et klart flertal valgte så Karsten Hønge som 1. maj-taler, og Annette Vilhelmsen blev taget af plakaten igen.

Ved du noget? Så send os et tip