I det fynske folks tjeneste

Shaun Powell fortsætter i Marienlyst

De danske mestre og pokalvindere i volleyball fra Marienlyst er i fuld gang med planlægningen af den nye sæson.

Tidligere har den amerikanske hæver Jordan Hove, som blev kåret som årets hæver, forlænget sin aftale, og nu er også den helt store profil fra sidste sæson canadiske Shaun Powell klar til at fortsætt for Marienlyst i den nye sæson.

Shaun Powell blev meget suverænt kåret til årets komplementær-angriber i den forgangne sæson, og agerer den næste uges tid træningspartner for det danske landshold som er i gang med forberedelserne til EM kval kampene mod Storbritanien i maj måned

- Jeg er glad for at være i Danmark, hvor jeg går i gang med den tredje sæson, siger Shaun Powell.

- Shaun Powell har vel nok været den helt store profil i elitedivisionen i den netop overståede sæson, og jeg er derfor meget glad for at det er lykkedes os at få ham til at blive i endnu en sæson, siger sportschef i Marienlyst Jesper Hansen.

Aftalen med Shaun Powell er kommet i stand via en ny partnerskabs-aftale med den grafiske virksomhed HTOdense A/S.