I det fynske folks tjeneste

Shipcraft: Bevægende øjeblik

00:35

De nu løsladte gidsler har været gennem en ulidelig og umenneskelig periode.

1 af 2

De nu løsladte gidsler har været gennem en ulidelig og umenneskelig periode.

Direktør i rederiet Shipcraft Claus Bech er lettet og glad over at det endelig er lykkedes rederiet at få deres seks kidnappede ansatte søfolk fri.

- Det er med meget stor glæde og lettelse, at vi kan meddele, at vores kollegaer endelig er frigivet.

- De sidste mere end to år har været særdeles traumatiske og umenneskelige for vores besætning og deres familier, og vi glæder os meget til atter at få vores kollegaer hjem, siger Claus Bech i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

- Jeg har netop talt med sømændenes familier. Det var et meget bevægende øjeblik, og det siger sig selv, at den lykkelige besked blev modtaget med stor glæde, siger Claus Bech, der nu selv tager af sted for at møde sømændene på deres opholdssted.

Sømændene befinder sig i sikkerhed og er omgivet af professionelt personale, heriblandt læger og psykologer.

For gidslerne har den lange tid i fangeskab været umenneskelig og opslidende. På nuværende tidspunkt er den konkrete viden om deres tilbageholdelse begrænset.

- De traumatiske og umenneskelige oplevelser, vores kollegaer har været igennem, har selv sagt sat dybe spor hos dem. Vi har nu al vores fokus på at sikre sømændene en god reintegration, siger Claus Bech.

Ved du noget? Så send os et tip