Sibirisk kulde på vej: Husker du, da der var istapper i vandhanen?

En tung sibirisk kulde ramte Fyn en februarnat for seks år siden. I Odense målte man minus 23,1 grader - den koldeste februarnat i over 25 år. Nu er en ny portion kulde på vej mod os.

Lige om lidt takker februar af, og så er det officielt forår, når marts tager over. Men ifølge TV 2 Vejret og DMI er der meget langt til lune forårsfornemmelser.   

Flere prognoser spår nemlig streng vinterkulde i den kommende uge med tocifrede minusgrader om natten. Men om det bliver ligeså koldt, som den weekend tilbage i februar i 2012, er endnu usikkert.

 
 
Foto: Finn Skyt

Istapper i vandhanen

Her blev der natten til den 5. februar 2012 målt minus 23,1 grader ved flyvestationen i Odense. Det var den koldeste februarmåling siden 1987, og det betød frosne vandrør og istapper i køkkenet hos flere fynboer.

quote  Jeg synes ikke, det er så koldt. Jeg kan sagtens holde varmen.  Altså jeg vil hellere være, hvor der er lidt koldt end hvor det er drønende varmt

Nina Andersen, campist i Svanninge Bakker

TV 2/Fyn var med Claus Skytte Jensen fra Bårdesø VVS, da han blev kaldt ud til en landejendom på Nordfyn. Her drillede bundfrosne vandrør og istapper i køkkenvandhanen. Men med særlige elektriske apparater forvandlede han de frosne rør til en slags brødrister, der kortsluttede rørerne. 

VVS'eren kortslutter bundfrosne rør, så isen smelter. Men han risikerer at futte det hele af, hvis han ikke passer på.
VVS'eren kortslutter bundfrosne rør, så isen smelter. Men han risikerer at futte det hele af, hvis han ikke passer på.
Foto: Finn Skyt

- Det er lidt farligt, for det gnistrer jo, så der skal man lige være opmærksom på spindelvæv og sådanne ting, så der ikke går ild i det, fortalte Claus Skytte Jensen dengang.

quote Det er lidt farligt, for det gnistrer jo, så der skal man lige være opmærksom på spindelvæv og sådanne ting, så der ikke går ild i det

Claus Skytte Jensen, VVS'er - der kæmper mod bundfrosne rør

Se indslag fra 5. februar 2012

Argh - den smule frost

Lørdag den 4. februar 2012 besøgte TV 2/Fyn en campingplads i Svanninge Bakker, og her var der liv i både fortelte og campingvogne trods den bidende kulde. 

Istapper på forteltet ... Bare kaffen er varm, så er fastliggerne på campingpladsen ligeglade med sibirisk kulde.
Istapper på forteltet ... Bare kaffen er varm, så er fastliggerne på campingpladsen ligeglade med sibirisk kulde.
Foto: TV 2/FYN

- Jeg synes ikke, det er så koldt. Jeg kan sagtens holde varmen. Det gør ikke mig noget. Altså jeg vil hellere være, hvor der er lidt koldt, end hvor det er drønende varmt, lød det fra fastliggeren Nina Andersen inde fra teltet, hvor der var frost på indersiden af vinduerne. 

 

- Ja, det har vi aldrig prøvet før. Men det må vi jo bare tage med, konstaterede Nina Andersen.

Hvor koldt bliver det i næste uge?

Se prognoserne her fra DMI eller TV 2 Vejret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt