I det fynske folks tjeneste

Sidder diagnoserne for løst?

1 af 3

Vi bliver syge som aldrig før - eller gør vi? Mange, der i de seneste år har fået konstateret en sygdom, har slet ikke brug for diagnosen. Sådan lyder kritikken fra eksperter.

Mens antallet af diagnoser stiger år for år, er det relevant at spørge: Er vi blevet mere syge, eller får vi blot et stempel for at kunne passe ind i systemets kasser?

Alene på kræftområdet er antallet af fynske patienter steget kraftigt. Fra 2.257 i 1989 til 3.828 i 2014. Det er en stigning på 41 procent. 

Kvinder siger ja tak til brystscreening

En af grundene til de mange diagnoser finder man i screeningslokalerne. 

OUHs rullende mammograficenter kører rundt på hele Fyn - og hver dag møder 80 kvinder op til screening. Og det gør de til trods for risikoen for at få en ubehagelig besked. 

- Jeg synes, det er rart nok at få det tjekket. Det er bedre at tage lidt, der måske ikke er noget, end man kommer og så er det måske for sent, fortæller en af de kvinder, der venter på at komme ind.

 

Tilbuddet om screening til kvinder over 50 år har eksisteret siden starten af halvfemserne. Langt over 80 procent siger ja tak til undersøgelsen. 

Jeg synes, det er rart nok at få det tjekket. Det er bedre at tage lidt, der måske ikke er noget, end man kommer, og så er det måske for sent

Men ifølge en forsker i diagnoser, så bør kvinderne måske tænke sig om en ekstra gang, inden de træder ind i screeningslokalet. Her kommer de nemlig i fare for at gå ud igen med en unødvendig diagnose. 

- De raske bliver undersøgt mere med bedre og bedre teknologi. Bedre på den måde at teknologien er mere følsom, vi finder mere og mere og langt det meste af det, vi finder mere af, er fuldstændig harmløst, siger John Brodersen, der er professor i almen medicin ved Københavns Universitet.

Ved screeninger som for eksempel mammografi risikerer man at opdage kræftceller, som ikke ville udvikle sig til sygdom, selvom de ikke var blevet opdaget. 

- Så er der faktisk ingen raske tilbage. Så er vi alle overdiagnosticeret. 

- Det kan godt være, at det lyder underligt, at man kan have kræft uden at blive syg nogensinde, men det er fordi jeg ikke har andre ord for det på dansk, siger John Brodersen.

Ifølge John Brodersen er kræftområdet kun ét eksempel på, hvor man i dag overdiagnosticerer raske. Også på områder som forhøjet blodtryk og kolesterol eller overvægt, mener han er problematiske.

- Så er der faktisk ingen raske tilbage. Så er vi alle overdiagnosticeret. 

Problemet er læger, der opgiver patienter

Men hos patientforeningen har man et helt anderledes syn på den sag.

- Vi oplever ikke overdiagnosticering som et problem, vi ser faktisk det modsatte som et problem. Det, vi møder i vores forening, er folk, der siger; jeg er syg, jeg har det dårligt, jeg har aldrig haft det så dårligt, og lægen siger, vi har undersøgt dig på kryds og tværs, vi kan ikke se, der er noget i vejen, fortæller Niels Jørgen Langkilde, der er landssekretær i Patientforeningen. 

Han mener, at grunden til, at vi ser mange flere diagnoser skyldes, at vi er blevet et rigere samfund - og der postes flere penge i sundhedssystemet.

 

Øget selvmordsrate ved brystkræftsdiagnose

Hvis jeg havde brystkræft, men det måske aldrig ville udvikle sig til noget, så ville jeg da gerne have det fjernet alligevel, for så er risikoen for, at det kan udvikle sig jo væk. Hvad er problemet i, at man tænker på den måde?

- Dét, at man fjerner noget af brystet, dét at du måske skal have stråleterapi, dét at man måske vil tilbyde dig kemoterapi - alt den behandling er ikke uden bivirkninger. Hvis kvinder får diagnosen brystkræft, så er der en øget pensionering, og der er en øget selvmordsrate. Så det har også helt klart nogle psykiske og sociale følger, forklarer John Brodersen.

03:52 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip