Sidste 9. april for soldaterforening

I dag fredag markerer soldaterkammerater fra 4. Bataljon den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940. Og det blive samtidig foreningens sidste markering.

Foreningen "4. Bataljons Soldaterkammerater af 9. April 1940" tæller alene medlemmer, som deltog i kampene i Sønderjylland på denne dag. Foreningen blev stiftet i 1941.

For 70 år siden kæmpede 490 danske soldater fra 4. bataljon mod tyskerne, da de invaderede Danmark.

Seks soldater døde, og 13 blev såret.

I dag er der kun 12 tilbage og de har derfor valgt, at 9. april 2010 skal være den sidste gang, foreningen officielt ærer deres faldne kammerater.

Foreningens formand, Børge Pedersen, er fyldt 90 år og mener som sine soldaterkammerater, at det nu er tid at hænge fanen op.

Efter kransenedlæggelse fredag morgen ved Odense Kaserne blive foreningens to faner overdraget til henholdsvis Fyns Militærhistoriske Samling og Soldaterhjemsforeningen Dannevirke.

Dagen vil dog også i fremtiden blev markeret af Totalforsvarsregion Syddanmark.

Oversigt

    Oversigt