Sidste dag med hajerne

En epoke er slut på Rold Landevej i Vissenbjerg. Efter 30 års virke er Fyns Akvarium lukket og bassinerne ved at blive tømt. I dag måtte 74-årige Niels Peter Christensen vinke farvel til tre hajer og en stor koralbars.

-

\"Jeg har aldrig modtaget en offentlig krone,\" siger Niels Peter Christensen. Han har med egne hænder bygget hele centeret op - nu er han med til at fjerne de mange fisk.

For dyrt
\"Jeg er ikke bitter, men jeg er selvfølgelig ked af, at jeg nu må lukke. Jeg havde troet, at der skulle gå nogle år endnu, men det er for dyrt.\"

Onsdag hentede Kattegatcenteret i Grenå Niels Peter Christensens tre hajer og hans koralbars.

\"Jeg har solgt dem for et symbolsk beløb,\" siger Niels Peter Christensen og udstillingsleder Bo Skaarup fra Kattegatcenteret var da også udmærket tilfreds med købet.

Vokser sig større
\"Fisk har den fantastiske egenskab, at de vokser i forhold til den plads de har - så jeg er sikker på, at de nok skal vokse sig noget større oppe hos os,\" var Bo Skaarups diplomatiske svar på fiskenes velbefindende.

Oversigt

    Oversigt