Sidste dag på Kvægtorvet

Mandag var en vemodig dag for de fynske kvægavlere. Efter 90 års handel med kvæg i Odense lukkede kvægtorvet. Fremover skal de fynske kvægavlere til Kolding, når de vil købe eller sælge kreaturer.

-

Mandag var en vemodig dag for de fynske kvægavlere. Efter 90 års handel med kvæg i Odense lukkede kvægtorvet. Fremover skal de fynske kvægavlere til Kolding, når de vil købe eller sælge kreaturer.


Fyn har ikke længere et handelssted for kvæg. Mandag blev der givet håndslag på den sidste ko på Kvægtorvet på hjørnet af Rugårdsvej og Glasvej. Bygningerne der indtil 1987 var slagtehus er nu sat til salg.


Kvæghandel i Kolding
\"Det er en vemodig og nostalgisk dag. Men det var alligevel værre, da vi flyttede fra det gamle kvægtorv.\", siger Bjarne Nielsen, der er formand for Fyens Stifts Kreaturhandlerforening.  


Før 1987 havde Kvægtorvet hjemme på Rugårdsvej, men sidst i 80?erne blev de historiske bygninger overtaget af TV2, og kvægtorvet overtog det tidligere slagterhus 100 meter nede af Rugårdsvej.


Men nu er det altså også slut her. Trange pladsforhold og hensyn til dyrevelfærden har gjort, at Kreaturhandlerforeningen har slået sig sammen med jyderne og bygget et helt nyt hus til formålet i Kolding. Så fremover vil det fynske kvæg altså blive handlet fra Kolding.


Odense Kommune der ejer bygningerne på hjørnet af Rugårdsvej og Glasvej har sat bygningerne til salg for 20-30 mio. kr.

Oversigt

    Oversigt