Sidste private leverandør stopper i ældreplejen

Fra 1. september er det slut med private leverandører på ældreområdet i Odense. Det private firma Elite Miljø har opsagt sin kontrakt med kommunen.

- At Elite Miljø opsiger deres kontrakt er bare endnu et udslag af det pres, som ældreområdet ligger under for. Elite Miljø har de samme økonomiske vilkår som den offentlige hjemmepleje, og at et privat firma ikke kan følge med, siger noget om hvor dybt effektiviseringen har skåret i ressourcerne. Desuden viser det, at det er et omsonst ønske regeringen har, når den ønsker konkurrence på ældreområdet - der er simpelt hen ikke nogen midler at konkurrere for, men kun råd til det allermest basale, siger ældrerådmand Søren Thorsager(S).

Elite Miljø har har leveret pleje under fritvalgsordningen til 220 borgere i Odense. De borgere, som i dag får pleje af Elite Miljø får tilbudt en anden ordning af Odense Kommune og de ansatte i Elite Miljø vil få tilbudt ansættelse i ældreplejen i Odense.
- Det er en stor opgave at overtage 220 nye borgere, men det er ikke en opgave, som vi ikke kan klare. De borgere, som Elite Miljø i dag betjener på plejeområdet kan derfor være trygge ved at der vil blive tage godt hånd om dem, siger Søren Thorsager(S).

Oversigt

    Oversigt