Sidste spadestik på motorvej

Odense Bys Museer er ved at afslutte to års arkæologiske udgravninger forud for byggeriet af motorvejen mellem Odense og Kværndrup. Arbejdet, som har givet mange resultater, ventes afsluttet inden jul.

-

Da første spadestik til selve motorvejsbyggeriet blev taget i oktober 2002, var arkæologerne fra Odense Bys Museer allerede gået i gang.

Stort set uafbrudt siden da, har arkæologerne gravet sig gennem vejsporet fra Ørbækvej i nord til grænsen mellem Ringe og Kværndrup kommuner i syd - en strækning på i alt ca. 18 km.

På forløbet fra Kværndrup til Svendborg overtager arkæologer fra Svendborg og Omegns Museer arbejdet.

Det er således ved at være tæt på, at Odense-arkæologerne kan erklære, at de tager det sidste spadestik til motorvejen - eller i hvert fald til de arkæologiske undersøgelser.

Stort udbytte
Der er gjort adskillige fund på strækningen. 35 hidtil ukendte bo- og gravpladser er registreret, og 12 af pladserne viste sig så interessante, at der blev gennemført større udgravninger. 

Oversigt

    Oversigt