I det fynske folks tjeneste

Sigøjnerpunk-sanger: - Bare tag en dyb indånding

00:24

Video: Reza Sahraei

Sigøjnerpunkbandet Gogol Bordello er kendt for deres vanvittige og sprudlende sceneshow. Men de hævder at kunne tanke energi.... fra luften!

Det er tydeligvis to trætte musikere, der møder os efter en vellykket koncert.

Eugene Hütz og Boris Pelekh har sammen med resten af Gogol Bordello bevist, at de kan skabe en fest ud af ingenting. En eftermiddagskoncert på festivalens første dag løftede stemningen betragteligt med en enorm energiudladning af sigøjnerpunk.

Men det er svært at afkode, om Eugene Hütz er seriøs, når han giver sin opskrift på, hvordan man får mere energi.

- Energi er overalt i luften. Du skal bare tage en indånding og en udånding. Når du ikke har mere energi, tager du bare en indånding igen. Så er du tanket op. Det er hemmeligheden ved alternativ energiforsyning, som nazisterne prøvede at afdække. Jeg har bare afdækket den bedre.

Eugene Hütz bevarer et helt alvorligt ansigtsudtryk, men det er nærliggende at tro, at vi bare er vidner til en fortsættelse af sangerens kreative tilgang til optræden.

Desuden har han høje forventninger til gruppens kommende album, der udkommer i august. 

- Det bliver ligesom Jesus Christ Superstar. Bare 'Gypsy Christ Superstar'. Hele verden vil konvertere til dén religion, siger Eugene Hütz.

Og når man spørger ham, om han er seriøs, svarer han:

- Meget seriøs. 

Måske lurer der et lille glimt i øjet... Og uforudsigeligheden er netop en del af bandets varemærke.

Se hele interviewet med Gogol Bordello herunder.

 

03:59

Video: Morten Albek

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.