Tricktyve, formentlig østeuropæiske sigøjnere er løs på Fyn, og de efterlader forvirrede ekspedienter med gabende hul i kassen i deres kølvand, skriver Fyens.dk.
- Bankerne er efterhånden blevet skrappe til at stoppe det, nu går det ud over tankstationer, kiosker og købmænd, forklarer politikimmissær Jørgen Andersen, Fyns Politi.
Ekspedienten i Otterup forklarer, at to mænd torsdag ved 18-tiden kommer til kassen for at veksle 4000 kroner i hundredkronesedler til otte 500 kronesedler. De tæller pengene sammen, mens mandens makker skaber forvirring. Her bliver pengebundterne forbyttet, så ekspedienten står tilbage med 19 hundredkronesedler - for de 4000 kroner hun har udleveret.
- Det er rigtige sigøjnertricks. Der er ingen tvivl om, at det er romaer, siger Jørgen Andersen fra Fyns Politi til Fyens.dk.
Mændene beskrives som 25-35 år, 180 cm, den ene spinkel, den anden kraftig. Begge har sort, kort hår og taler engelsk med accent. Den ene af mændene bar lyse jeans, den anden mørke. Dukker de op i din butik, så ring efter politiet eller tilbagehold dem.
- Der er gode muligheder for at fange dem med fingrene i kassen, vurderer politikommissæren fra Fyns Politi.