Sigtet for brandstiftelse løsladt

En 56-årig mand fra Trunderup nær Kværndrup, som blev anholdt onsdag blev senere på dagen løsladt efter afhøring. Han er dog stadig sigtet for bilbrand.

Den 56-årige blev anholdt efter at en bil blev brændt af natten til onsdag i en indkørsel på Gammel Nyborgvej i Trunderup.

Manden blev efter afhøring løsladt, da politiet ikke fandt grundlag for at holde på ham.

Han er stadig sigtet for at stå bag bilbranden.

Siden juni 2013 har der været flere brande i det samme område ved Gammel Nyborgvej.

Tidligere har der gentagne gange været påsatte brande i to huse i området.

Politiet sætter umiddelbart ikke den 56-årige i forbindelse med de brande.

- Vi udelukker aldrig noget, men vi har ikke noget, der angiver, at der er forbindelse med husbrandene og bilbranden natten til onsdag, siger politikommissær Jens Friis Christensen, Fyns Politi i Faaborg-Midtfyn.

Oversigt

    Oversigt