I det fynske folks tjeneste

To sigtet efter natligt tisseri

To yngre fåborgensere blev natten til onsdag sigtet for henholdsvis at tisse ulovligt og at fornærme politifolk. Episoden fandt sted i det centrale Faaborg.

-

To yngre fåborgensere blev natten til onsdag sigtet for henholdsvis at tisse ulovligt og at fornærme politifolk. Episoden fandt sted i det centrale Faaborg.

Klokken et tirsdag nat fik politiet en anmeldelse om, at unge mennesker larmede højlydt ved at sparke til en dåse i Strandgade i Faaborg. Da patruljen nåede frem var de unge der dog ikke længere.

Tissede på gaden
Men senere på natten klokken omkring 2.35 så patruljen en 18-årig fåborgenser, der i beruset tilstand forrettede sin nødtørft i Tårngade. Den slags offentligt tisseri er ulovligt - og manden blev sigtet for overtrædelse af politivedtægten. De giver normalt en bøde på 500 kroner.

Skældsord
Den sigtelse blev en 19-årig kvinde - også fra Faaborg - så sur over, at hun ytrede: \"Fuck jer\" til betjentene.

Den slags fornærmende ord er også en overtrædelse af politivedtægten og den 19-årige kan vente sig en bøde.

Ved du noget? Så send os et tip