I det fynske folks tjeneste

Sigtet for våbenbesiddelse

Politiet anholdt søndag en 50-årig mand for ulovlig våbenbesiddelse, efter en anmeldelse om husspetakler.

En melding om husspetakler i Odense SØ blev søndag til en sag om ulovlig våbenbesiddelse.

Søndag eftermiddag kører politiet ud til en adresse i Odense SØ efter en melding om husspetakler.

- Vi kommer derud, og efter en mistanke om våben, ransager vi adressen, fortæller vagtchef Bjarne Puggaard, Fyns Politi.

Politiet finder en del ammunition på adressen, og efter at have talt med personer i nabolaget, finder de også en ni millimeter pistol.

- En person i nabolaget fortæller, at inden politiet kommer er manden inde og bede vedkommende om at opbevare en pakke for sig, men vedkomende ved ikke, hvad det er,der skal opbevares.

- Det er en ni millimeter pistol, og vi har sigtet ham for ulovlig våbenbesiddelse, fortæller vagtchefen.

Manden er 50 år, og personen i nabolaget er ikke sigtet for noget, fordi politiet ikke mener, vedkommende vidste, hvad manden bad opbevare for sig inden politiet kom.

Hvorfor politiet havde mistanke om våbenbesiddelse, vil vagtchefen ikke uddybe.

Ved du noget? Så send os et tip