I det fynske folks tjeneste

Sikre pladser til meget voldelige unge

Fyns Amt vil oprette fem sikre pladser til særligt voldelige unge. De bliver sandsynligvis placeret på en ny institution i Nørre Aaby.

-

Fyns Amt vil oprette fem sikre pladser til særligt voldelige unge.
De bliver sandsynligvis placeret på en ny institution i Nørre Aaby.

Familiechef i Fyns Amt, Lillian Vaaben er med i en ekspertgruppe nedsat af socialminister Henriette Kjær (K).
Gruppen skal inden 1. juli komme med forslag til, hvilke redskaber der er nødvendige for at tackle de ekstremt voldelige unge, som nu ryger ind og ud af forskellige institutioner, der ikke magter opgaven.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Slår sig frem
\"Vi ser, hvordan denne gruppe planlægger alvorlige overgreb på personalet. Derfor er vi nødt til at have midler til at løse opgaven og beskytte vores personale. De unge har været i stand til at slå sig ud af samtlige sikrede afdelinger på skift\", siger Lillian Vaaben til avisen.

Hun mener, at institutionerne skal have mulighed for at isolere voldelige unge i længere end to timer, sådan som det er tilfældet nu.

Udover de fem sikre pladser, som oprettes på Fyn skal der oprettes fem pladser til psykisk syge og voldelige unge i Århus Amt.
Samtidig sendes tyve pladser til unge med anden etnisk baggrund end dansk i offentlig udbud her i starten af året.

Ved du noget? Så send os et tip