Simone Glad vandt dramatisk duel

Den fynske atletikstjerne Simone Glad vandt søndag en tæt duel ved DM 10 km i Aarhus. Hun løb sig i mål i tiden 34.00 og skar et minut af sin hidtil bedste tid.

Den dobbelte guldvinder, Simone Glad fra Odense Atletik, sikrede sig søndag den femte titel på bare fire uger, da hun vandt DM 10 km i Aarhus.

Det var dog ikke en sikker sejr fra begyndelsen. Simone Glad havde fået tæt følgeskab af den 26-årige Loise Kunø fra Aalborg AM, der hele løbet igennem pressede Simone Glad.

Da de sidste kilometer blev indledt, lå de to kvinder side om side, men det var Simone Glad, der havde mest energi tilbage ved den afgørende spurt, og hun kom lige akkurat over målstregen et sekund før Louise Kunø.

Odense Atletik vandt holdkonkurrencen

Det blev ikke kun en personlig sejt til Simone Glad søndag i Århus. I holdkonkurrencen vandt Odense Atletik nemlig også.

Med Simone Glad på første pladsen og holdkammeraterne Tine Rosengreen Pallisgaard og Annika Skovs på henholdsvis 4. og 25. plads vandt Odense Atletik med et minut ned til forfølgerne fra AGF.

Aalborg AM og Louise Kunø måtte nøjes med tredje pladsen i holdkonkurrencen.

Oversigt

    Oversigt