I det fynske folks tjeneste

SIND: Drab kunne formentlig være undgået

00:13

Video: Mogens Zender

Foto: Mogens Zender

1 af 2

Når en mand med tvangstanker og et modsætningsforhold til sin far bliver udskrevet efter blot tre dage, er der noget galt i behandlingsforløbet. Det mener foreningen for psykisk sundhed, SIND.

Ifølge formanden for SIND Fyn, Poul Skaaning, var den 48-årige drabsmand fra Svendborg lige blevet udskrevet efter tre dages indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling, da han onsdag dræbte sin 74-årige far foran banegården i Svendborg.

Såvidt Poul Skaaning ved, havde han selv bedt om at blive indlagt, og han havde givet udtryk for, hvad han syntes risikoen var.

Han mener ikke, at den 48-årige skulle udskrives så hurtigt:

- Jeg kender ikke den faglige vurdering, som psykiatere har foretaget, men som person og foreningsperson vil jeg sige, at det er ikke godt nok, siger Poul Skaaning.

Han mener, at drabet næppe var sket, hvis man havde beholdt manden på Psykiatrisk Afdeling.

For få sengepladser
Generelt oplever SIND, at nogle psykiatriske patienter bliver udskrevet for tidligt, fordi der ikke er sengepladser nok.

 

Man skal finde en patient, som skal udskrives, fordi man mangler pladser, og så finder man den mindst syge

Knud Kristensen, landsformand for SIND.

 

- Meget ofte er der tale om, at man skal finde en patient, som skal udskrives, fordi man mangler pladser, og så finder man den mindst syge. Hvad der er sket i dette tilfælde, ved jeg ikke; men jeg er sikker på, at det er udtryk for, at der mangler senge i psykiatrien, siger landsformanden for SIND, Knud Kristensen.

Direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert, oplyser at der er 70 retspsykiatriske pladser i Middelfart, mens der i gennemsnit er indlagt 90 patienter pr. dag. Det svarer til et underskud på cirka 30 procent.

Bedre behandling efterlyses
Formanden for SIND på Fyn, Poul Skaaning efterlyser også en bedre behandling:

 

Vi har de seneste år flere gange oplevet, at folk er blevet udskrevet og har foretaget en kriminel handling, taget deres eget liv eller forsøgt det

Formand for SIND Fyn, Poul Skaaning.

 

- Der har været brug for flere samtaler med professionelle mennesker omkring en person som ham her. Han er jo ikke den eneste. Vi har de seneste år flere gange oplevet, at folk er blevet udskrevet og har foretaget en kriminel handling, taget deres eget liv eller forsøgt det. Det får mig til at tænke, at så er der noget, der mangler i behandlingsforløbet, siger han.

 

Læs også Tidslinje: Voldsomme sager med psykiatriske patienter på Fyn

 

01:49

Video: Mogens Zender

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip