I det fynske folks tjeneste

Sjældent besøg: Kaskelothval set i Odense Fjord

03:00

1 af 2

En stor kaskelothval er flere gange blevet set omkring Gabet og i Odense Fjord.

Tidligere på ugen blev en stor kaskelothval set i Vejle Fjord, og efter sit visit i det jyske har den øjensynligt sat kursen østover i forsøget på at finde ud af Kattegat og ud i de vante omgivelser.

Men indtil nu er kaskelotten ikke lykkedes med at finde sin vej ud af de danske farvande.

Fredag aften blev den set tæt på Gabet ved udmundingen af Odense Fjord, og lørdag morgen er hvalen igen spottet, nu lidt længere væk og på vej ud af fjorden.

- Det er ret specielt, at så stor en hval kommer ind i de danske farvande. Normalt svømmer kaskelotterne frem og tilbage mellem det nordligste Norge og Madeira i Atlanterhavet, hvor de lever på meget dybt vand, siger Kirstin Anderson Hansen, der er biolog og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.

Hun fortæller, at kaskelottens besøg formentlig skyldes, at den simpelthen er svømmet forkert og derfor er kommet ind i Kattegat ved en fejl. Men den fejl kan til gengæld også ende med at koste den livet, hvis ikke den snart finder ud igen.

Ifølge Bo Nygaard Nielsen og Marlene Schmidt, der har set hvalen og optaget den video, du kan se øverst i artiklen eller på TV 2/FYNs facebookside, ligger hvalen i overfladen og svømmer meget langsomt. 

- Overfladesvømning kan være tegn på sygdom, men det kan også skyldes, at den ikke har kunnet finde noget mad, siger Kirstin Anderson Hansen og fortæller, at kaskelothvaler normalt lever af blandt andet store blæksprutter, som de fanger på helt ned til tre kilometers dybde.

Hun understreger dog også, at hun endnu ikke selv har haft mulighed for at se hvalen og derfor ikke kan sige, hvordan den har det.

Kirstin Anderson Hansen håber, hun senere i dag for mulighed for selv at se den store kaskelothval. For det er nemlig en helt særlig oplevelse at se de store dyr - og så så tæt på.

- Det var helt vildt. Den var ikke 50 meter væk, siger Bo Nygaard Nielsen, der havde været med en skoleklasse på friluftstur og derfor sammen med flere børn og forældre befandt sig på stranden ved Fjordhytten i Mesinge.

- Pludselig er der en, der råber 'se lige der!' - og så får vi alle sammen øje på den. Det var en stor oplevelse, siger Bo Nygaard Nielsen.

Fakta om kaskelothvaler

Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til ca. 55 ton. Hunnerne bliver kun op til 13 m og vejer op til 20 ton.
Kaskelotten er den største tandhval, der findes.
Kaskelotter tilbringer det meste af deres liv i grupper - enten i opvækstgrupper eller i ungkarlegrupper.
Kaskelotter kan lave meget dybe og meget lange dyk. Et enkelt dyk kan vare op til to timer, og den kan dykke dybere end 3.000 meter.
Hos kaskelotter er der stor forskel på hanner og hunner. Hannen er både længere og tungere end hunnen. 
Kaskelotter bruger ekkolokalisation, både når de søger føde, og når de skal finde vej rundt i havene. Man mener, at kaskelotter kan lamme deres bytte med lyd.
Kaskelotter "snakker" sammen ved at bruge en form for morsekode. De laver kliklyde i næsen, og sender dem ud gennem vandet.
Kilde: naturhistoriskmuseum.dk

 

 

Ved du noget? Så send os et tip