Blodsuger: Sjældent forhistorisk havdyr fanget i Bagenkop

En usædvanlig halv meter lang blodsuger er flyttet ind på Fjord&Bælt i Kerteminde.

Mareridtsål, snylter og ådselsæder. Kært barn har mange navne.

Således også for havlampretten, der på de fynske kanter er ganske sjælden. Det godt en halv meter lange dyr svømmer som en fisk og ligner en ål – i hvert fald lige indtil det åbner munden.

Så minder den mest af alt om et monster fra de klassiske Aliens-film eller Netflix-hittet Stranger Things.

Nu er et eksemplar af havlampretten flyttet ind hos Fjord&Bælt i Kerteminde.

- Vi blev kontaktet af en lokal fritidsfisker fra Langeland, der sagde, at han havde fået en fisk i garnet, der så meget speciel ud, siger Ditte Bølle, der er biolog på Fjord&Bælt.

quote Mange Hollywood-film er inspireret af dyr, der ser bizarre ud. Og her passer den her helt perfekt. Det er et specielt dyr med den her sindssyge mund

Ditte Bølle, biolog

Fritidsfiskeren er Robert Pihl fra Bagenkop. På en fisketur havde han fået en torsk i garnet, men på torsken sad der en – som Robert Pihl selv siger - ’meget mærkelig anden fisk’.

- Der var en torsk i garnet, og der sad den på. Den havde lavet et stort hvidt mærke på torsken, fortæller Robert Pihl, der fangede fisken ud for Langeland.

Ifølge Ditte Bølle er det ganske sjældent, at fisken bliver fundet i havet ved Langeland. Normalt vandrer de op i vandløb, når de skal gyde, men det sker ikke så ofte, at de bliver set i havet ved Langeland.

Rundmund

Men faktisk er det ikke engang en fisk, Robert Pihl har fanget, forklarer Ditte Bølle Jespersen.

- Det er flere hundrede millioner år siden, den har adskilt sig fra det, vi i dag kalder fisk. Det er et forhistorisk dyr, og det ligner ikke noget som helst andet, vi har hos Fjord&Bælt.

’Fisken’ er en havlampret, der slet ikke er en fisk men en såkaldt rundmund.

- Det er et hvirveldyr. Et af de simpleste hvirveldyr, der findes. Den har ikke nogen kæber, og den har ikke nogen lemmer, siger Ditte Bølle.

I stedet for kæber har havlampretten en stor sugemund, der er tæt besat med rækker tænder, som går nedad nærmest som en tragt.

- Den har tænder hele vejen rundt inde i munden. Den hægter sig fast på en større fisk og udskiller et sekret, så blodet ikke størkner, og så suger den blod fra værtsdyret, forklarer Ditte Bølle.

Snylter

Efter fangsten blev havlampretten afhentet af Ditte Bølle, og nu er den flyttet ind hos Fjord&Bælt. Her bor den i et stort akvarium sammen med stedets store sejer og torsk.

- De kan godt tåle at have en ’fisk’ som den her, der lever som en snylter, gående hos sig. Lampretten drikker blod fra en vært, og de her fisk er store nok til at kunne klare, at der er en, der hænger på dem engang imellem. Og den er jo ikke interesseret i at slå værten ihjel, den er kun interesseret i at få så meget næring som muligt i så lang tid som muligt, siger Ditte Bølle.

Gyser-dyr

Ligheden med gyserfilmenes uhyggelige monstre er heller ikke helt ved siden af, fortæller Ditte Bølle.

- Mange af de der gyserfilm eller Aliens-film er inspireret af dyr, som vi ikke kender så godt, og mange Hollywood-film er inspireret af dyr, der ser bizarre ud. Og her passer den her helt perfekt. Det er et specielt dyr med den her sindssyge mund, den har, siger Ditte Bølle.

Selv om havlampretten ofte bor i åer og lever af at suge sig fast, er den ikke farlig for mennesker.

- Jeg har hørt historier om, at den har angrebet mennesker, men det skal man altså ikke gå og være bange for. Det sker meget sjældent, siger Ditte Bølle.

Fjord&Bælt har lavet en video, hvor biolog Ditte Bølle henter havlampretten i Bagenkop.
Fotograf: Fjord&Bælt
Se interview med biolog Ditte Bølle om fangsten af havlampretten.
Fotograf: Flemming Ellegaard + studieinterview.

Oversigt

    Oversigt