I det fynske folks tjeneste

Sjældent lang fængsling

En 35-årig mand, som har været efterlyst siden et groft overfald på Bøgetorvet i Vollsmose i juni 2013, blev torsdag varetægtsfængslet helt frem til 18. februar.

Normalt bliver sigtede højst fængslet i fire uger, men retten i Odense brugte en sjældent brugt mulighed for at fængsle den 35-årige frem til 18. februar, hvor retten skal afgøre sagen om overfaldet.

Den 35-årige, som er et fremtrædende medlem af indvandrerbanden Black Army, meldte sig selv, torsdag og udtrykte, at han gerne vil have sagen overstået.

Han har en hel del af tiden siden sidst i juni opholdt sig i udlandet, oplyser Fyns Politi.