Sjællandsk ja til fynsk mammografi

Sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt besluttede onsdag enstemmigt, at Vestsjællands Amt skal tilslutte sig det fynske mammografi-projekt. Lægerne på Odense Universitetshospital vil fra næste sommer stå for undersøgelsen af 35.000 kvinder på Vestsjælland.

-

Sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt besluttede onsdag enstemmigt, at Vestsjællands Amt skal tilslutte sig det fynske mammografi-projekt. Lægerne på Odense Universitetshospital vil fra næste sommer stå for undersøgelsen af 35.000 kvinder på Vestsjælland.


Politikerne i Vestsjællands Amt har valgt at samarbejde med Fyns Amt om mammografi-screening, fordi lægerne på Odense Universitetshospital er dem i landet der har størst ekspertice med mammografi-scanning.


Digital teknik
Sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt besluttede samtidig, at projektet på Vestsjælland skal benytte sig af den nyeste digitale teknik. Anlægsudgifterne bliver dermed en smule større, men til gengæld bliver driftsudgifterne mindre.


Den digitale teknik betyder, at Odense Universitetshospital nu skal modernisere sin teknologi, så mammografi-afdelingen kan modtage digitalebilleder fra Vestsjælland over en computer.


Udbredelse til hele landet
Derudover vil OUH skulle ansætte et par ekstra læger for at kunne betjene amtet på Sjælland.


Formanden for Sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt, Jens Michaelsen(R) regner med at mammografi-projektet kan starte til næste sommer.


På Fyn er kvinder mellem 50 og 69 år siden 1992 blevet tilbudt mammografi-screening. Undersøgelserne afslører brystkræft på et tidligt stadie, og kan dermed være med til at redde liv.


På længere sigt håber OUH, at kunne udbrede sin ekspertice til resten af landet.

Oversigt

    Oversigt