Skadeklinikker i stedet for skadestuer

Skadeklinikker bemandet med sygeplejersker skal i fremtiden erstatte skadestuer på de små sygehuse.

Mens diskussionen raser om lukning af skadestuer på de små sygehuse, anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at man i stedet opretter små, lokale skadeklinikker bemandet med sygeplejersker.

- Skadeklinikkerne skal tage sig af mindre skader, på hænder og ben for eksempel, og de kan indrettes i lokale lægeklinikker eller på et sygehus, og være sygeplejerskebemandet, siger planlægningschef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard til DR Fyn.

Ideen bakkes op af næstformanden i Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, fordi der altid vil være en læge i nærheden, hvis sygeplejersken bliver i tvivl.

Det bliver regionerne selv, der afgør, hvor skadeklinikkerne skal placeres.

Oversigt

    Oversigt