Skadestuen i Svendborg formentlig reddet

Skadestuen i Svendborg lukkes formentlig ikke alligevel. Sundhedsstyrelsens oplæg til et nyt akutberedskab i Danmark redder efter al sandsynlighed skadestuen.  

Rapporten om fremtidens akutberedskab siger nemlig, at der skal være et underlag på 200.000-400.000 borgere - og med det er den sydfynske skadestue reddet.

Skadestuen i Svendborg betjener i øjeblikket omkring 200.000 borgere

- Vi bør være optimister hernede, for vi lever op til de anbefalinger der er i rapporten, siger Hans Gad Johanssen, der er ledende overlæge på skadestuen i Svendborg.

Det vurderes, at der skal lukkes en til to akutte beredskaber i den nye Region Syddanmark.

Oversigt

    Oversigt