I det fynske folks tjeneste

Skadet OB-målmand risikerer tidlig sommerferie

Det var en tiltrængt sejr over Horsens, men for målmand Sten Grytebust kommer den til at koste flere ugers pause. Foto: Claus Fisker / Scanpix

Sten Grytebust har beskadiget en sene i læggen og skal holde pause i nogle uger.

Superligaklubben OB bliver svækket i jagten på en Europa League-billet. Målmand Sten Grytebust måtte udgå med en skade i første halvleg af fredagens kamp mod Horsens, og undersøgelserne har givet et nedslående resultat.

Grytebust har beskadiget en sene i den ene lægmuskel og står foran en pause på nogle uger, oplyser klubben.

- Hvor lang skadespause han har i vente, er svært at spå om - i værste fald er han ude resten af foråret, skriver OB på klubbens hjemmeside.

Læs også OB-helt er lettet over superliga-redning

Træner Kent Nielsen nærer dog et lille håb om, at den norske keeper så småt kan genoptage træningen om en uges tid.

Fynboerne møder Esbjerg 8. maj i den sidste kamp i kvalifikationsspillet, og derefter gælder det knald-eller-fald-kampe om at kvalificere sig til Europa League-playoff.

Efter at Grytebust havde banen, var det Michael Falkesgaards opgave at vogte OB-målet mod Horsens. Falkesgaard lukkede et enkelt mål ind i slutningen af første halvleg, men OB vandt alligevel kampen med 2-1.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.