Skærpet dom for Expert-brand

Den tidligere ejer af Expert i Faaborg, Jørn Jespersen, blev torsdag idømt to års fængsel i Østre Landsret for at have sat ild til sin egen forretning.

Udover fængsel skal Jørn Jespersen betale en erstatning på fire millioner kroner og sagens omkostninger.

I byretten blev Jørn Jespersen idømt halvandet års fængsel - en dom han med det samme ankede.

Men landsretten fandt det også bevist, at Jørn Jespersen påsatte branden, der raserede Expert i Faaborg i februar 2010, at han var i forretningen før branden, og at ingen andre kunne have tændt ilden.

Landsretten skærpede dommen med et halvt år mere på grund af sagens alvorlige karakter.

Familien græd

Jørn Jespersen, der siden er gået på efterløn, brast i gråd, da dommen faldt.

Flere af hans familiemedlemmer var til stede i retten og hørte lamslået til, da dommen blev læst op.

Oversigt

    Oversigt