Skærpet tilsyn med idrætsklubber

Odense Kommunes skatteforvaltning vil nu øge tilsynet med idrætsforeningernes udbetaling af penge til sportsfolk. Det sker efter, at fodboldspilleren Wassim El Banna er stået frem og har fortalt, at han har modtaget sorte penge fra fodboldklubben Dalum IF.

-

Skattechef i Odense Kommune, Bent Madsen, siger til TV 2/FYN, at skatteforvaltningen nu vil skærpe tilsynet med samtlige idrætsforeninger. Han regner med hjælp fra ToldSkat.

Dalum og El Banna undersøges

Også Dalum IF og Wassim El Banna kan regne med en ekstra undersøgelse af deres økonomiske forhold.

- Selskabsligningen vil undersøge klubben, og personligningen vil kigge nærmere på idrætsudøveren, siger Bent Madsen til TV 2/FYN.

Wassim El Banna hævder at have modtaget omkring 5000 kroner om måneden, da han spillede i Dalum IF. Pengene fik han i konvolut. Dalum IF benægter dog, at der er tale om sorte penge, men forklarer, at El Banna fik kontanter, fordi han ikke havde en konto i et pengeinstitut. 

Oversigt

    Oversigt