SKAKO, der producerer betonanlæg og vibratorudstyr til industrien, har haft en fremgang i omsætningen på 30%.
Det giver kræfter til at satse på endnu mere vækst fremadrettet.
Mens finans- og eurokrisen får virksomhedens eksport til Europa til at halte, går et fint med at skaffe ordrer på betonanlæg i Nordamerika, Australien og den arabiske halvø.
SKAKO har allerede gang i salg af industrielt vibrationsudstyr til USA, Chile, Rusland og Australien.
Men virksomheden lægger sig i selen for at åbne markederne i Brasilien, Sydafrika og andre nye lande i Nordafrika.
- Vi investerer betydelige ressourcer i forhandlernetværk og agentaftaler på udvalgte vækstmarkeder. Vi forventer effekt af det i 2013 og fremover, siger administrerende direktør, Lars Bugge, SKAKO.