I det fynske folks tjeneste

Skal der fortsat være en kommune?

Efter flere år, hvor budgetforhandlingerne har været en kamp og budgettet har været afhængigt af midler fra staten, er et stort tema i valgkampen, hvordan langelænderne bevarer deres kommune.

For selvom der er mange meninger på Langeland er politikerne enige om en ting: Der skal kæmpes til det sidste for at forblive en selvstændig kommune.

Som borgmester, Bjarne Nielsen fra Venstre, udtrykker det:

- Vi har på trods af nedskæringer formået at opretholde et godt serviceniveau, så det er vigtigt, at vi forbliver selvstændige, så vi fortsat selv kan bestemme over vores penge. For der vil også komme besparelser, hvis vi bliver lagt ind under Svendborg, siger han.

Et åbent valg

Selvom alle, undtagen Borgerlisten Langeland, ved sidste valg var enige om at gøre Bjarne Nielsen, Venstre, til borgmester, er flertallet endt med at være smallest muligt, 8 ud af 15.

- Alt er åbent. Vi er endt med at være meget uenige med borgmesteren om økonomien. Vi mener man bør investere i stedet for at spare så meget. Og når vi beder Magrethe Vestager om penge, skal det være til konkrete projekter og investeringer og ikke bare for at lukke huller, siger Anne Mette Wandsø fra Radikale Venstre.

Radikale venstre er sammen med SF endt på sidelinjen med Borgerlisten Langeland, selvom de støttede Bjarne Nielsen på valgnatten i 2009.

Årligt underskud på budgetterne

Hvis man bladrer i de seneste års budgetter fra Langeland Kommune, dukker der næsten udelukkende røde tal op. Derfor har Langeland Kommune været afhængig af støtte fra staten. Sådan bliver det også i budgettet for 2014, hvor der i skrivende stund (d. 9. oktober) mangler 46 millioner kroner.

Risikerer at komme under administration

Politikerne på Langeland har erkendt, at de ikke kan få pengene til at strække og lægger derfor op til et 2014-budget med rigtig mange røde tal, og det kan gøre at kommunen kommer under administration, sagde Lise Pihl Jensen, Soc. dem., den 22. september 2013 til TV 2/Fyn:

- Det kan vi godt komme. Det var vi også tæt på for et år siden og igen i sommers, sagde hun.

Lisa Pihl Jensen, som er Social Demokraternes borgmesterkandidat, forestiller sig ikke, at Langeland kan slippe for at være afhængig af staten i løbet af de næste mange år.

Tårnhøj ledighed

Hele året har arbejdsløsheden på Langeland ligger over syv procent (kilde: Danmarks Statistik, sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken).

I maj indtog Langeland en kedelig sjetteplads på listen over kommuner med den højeste ledighed i Danmark.

I august lå ledigheden på 7,1 på Langeland. På landsplan var den 5,6. På Fyn var den 6,7 i gennemsnit.

Nærmer sig Fyn

Selvom både Bjarne Nielsen, Langelands Venstreborgmester, og Knud Gether, Borgerlisten Langelands spidskandidat, nævner beskæftigelse og ledighed som et centralt emne i valgkampen, falder ledigheden på Langeland hurtigere end på Fyn.

I løbet af årets første otte måneder er ledigheden faldet fra 7,9 til 7,1 på Langeland i mens den faldet fra 7,0 til 6,7 på Fyn. Men det ændrer altså ikke på, at det er overordentligt svært for politikerne på Langeland at få budgettet for 2014 til at hænge sammen.

Forskellige midler

Den siddende borgmester vil løse øens problemer ved blandt andet at nedsætte afgiften på byggeri og forkorte ekspeditionstiden på erhvervssager.

Samtidig vil borgmester, Bjarne Nielsen, forsøge at sikre, at Langeland får del i de store kager, der skal deles ud når Femerenforbindelsen skal laves og Storebæltsbroen renoveres.

Knud Gether, Borgerlisten Langeland, ser muligheder i at stifte en socialøkonomisk virksomhed, som kan beskæftige folk på overførselsindkomster. En sådan virksomhed vil kunne løfte en betydelig mængde folk ud af de overførselsindkomster, som koster den økonomisk trængte kommune så dyrt, hvis den kommer op at køre.

Ifølge Knud Gether vil det være muligt at etablere end sådan virksomhed, uden at det koster kommunen andet end etableringsudgifter.

Dermed er de to kandidater enige om målet, men ikke midlerne.

Ved du noget? Så send os et tip