I det fynske folks tjeneste

SKAT afslører sort arbejde

En kontrolaktion i weekenden afslørede, at der foregår omfattende sort arbejde på fynske pizzariaer og restaurationer.

SKAT afslører omfattende snyd hos fynske pizzarier og restaurationer

Halvdelen arbejder sort

Sammen med arbejdsdirektoratet, de sociale myndigheder og Fødevareregion Fyn har SKAT Odense i weekenden uanmeldt banket på hos 24 odenseanske virksomheder.

Og resultatet af aktionen er nedslående: 
Ud af de 76 personer, som myndighederne mødte på deres rundtur, arbejdede godt halvdelen sort - eller fik løn, samtidig med at de fik dagpenge eller sociale ydelser.

Rod i kasseapparaterne

Aktionen kortlagde også rod i kasseapparaterne. Ud af de 19 kasser, der blev talt op, var det kun en enkelt, der stemte. Flere steder var kasseapparaterne ulovlige, atter andre var simpelthen defekte.    

SKAT vil nu gennemgå det materiale, som blev indsamlet i løbet af aktionen. Men allerede nu kan SKAT oplyse, at flere af de omtalte virksomheder kan forvente pålæg og bøder.