SKAT jagtede engelske fliselæggere

Engelske fliselæggere har været observeret på Fyn, og det fik Skat til at undersøge, om de arbejdede lovligt.

- Alle færdselsregler blev tilsidesat, da flisearbejderne opdagede, at vi forsøgte at komme i kontakt med dem, og de slap derfor fra os. Efter lidt søgen fandt vi dem dog igen i et af de odenseanske villakvarterer. Men også her valgte de at stikke af uden hensyn til færdselsreglerne. Vi måtte derfor bede politiet om hjælp til at komme i kontakt med dem, fortælle specialkonsulent Brian Bunk fra Skattecenter Svendborg.

Det lykkedes, at få fat i et par stykker af dem. I første omgang var de blot "på ferie" i Danmark, men efter Skat fortalte, at de kendte til deres aktiviteter, erkendte de, at de arbejdede.

- Skal man have lagt fliser eller udført asfaltarbejde og overvejer at anvende udenlandske, fx engelske eller irske arbejdere er man velkommen til at kontakte SKAT for at få bekræftet om de er korrekt registreret i Danmark, lyder opfordringen fra specialkonsulent Brian Bunk fra Skattecenter Svendborg.

Oversigt

    Oversigt