Skat og politi i pizzeria-aktion

Fredag aften gennemførte Skat og Politiet en stor aktion rettet mod pizzeriaer, restauranter og værtshuse på Syd- og Østfyn.

Det var Skattecenter Svendborg, der sammen med Fyns Politi gennemførte kontrolaktionen.
 
24 virksomheder blev besøgt, og i ca. halvdelen af dem blev der konstateret uoverensstemmelser. Og virksomhederne har fortsat store problemer med deres kasseregnskaber, uregistrerede ansatte samt salg af spiritus uden dansk afgift.
 
13 af de besøgte virksomheder var ved tidligere kontrolbesøg blevet pålagt at føre en logbog over virksomhedens ansatte. Men hele 6 af dem havde endnu ikke ført logbøgerne korrekt. Der venter dem nu et retsligt efterspil.

Skat fandt 6 ansatte, der samtidig modtog dagpenge eller kontanthjælp, og flere havde "tilfældigvis" deres 1. arbejdsdag.

I et pizzeria blev var det ulovlig udenlandsk arbejdskraft i form af asylansøgere fra Tyskland og Sverige. Denne virksomhed kan nu forvente et større bødeforlæg fra politiet.

- Fredagens aktion bekræfter vores tidligere erfaringer med branchen. Mange af de besøgte virksomheder har ikke vilje til at efterleve love og regler, siger skatterevisor Brian Bunk, Skattecenter Svendborg i en meddelelse om aktionen.

Oversigt

    Oversigt