I det fynske folks tjeneste

Skat og politi jagter ulovlige biler

Skat er på jagt efter ejere af udenlandsk indregistrerede biler, der kører ulovligt. 20 biler røg i fælden.

12 patruljer og 49 medarbejdere

Det kom til at skæppe med 1,7 millioner kroner i statskassen, da Skat og politi fredag eftermiddag og aften var på biljagt på Fyn og i Jylland.

Samlet blev 20 biler ud af de 106 biler, der blev undersøgt, enten beslaglagt eller fik klippet pladerne.

- Hvis man flytter til Danmark, skal ens bil straks indregistreres her i landet. Men desværre viser det sig, at mange ikke får det gjort. Vi fandt problemer med omkring hver femte bil, vi undersøgte, forklarer Gordon N. Steffensen fra Skat.

12 patruljer og otte motorcykelbetjente med i alt 49 medarbejdere fra Skat og politiet, var sat af til opgaven. Ud over de 20 bilejere, der fik en kontant behandling, skal 24 sager undersøges nærmere.

Ejerne af de 20 biler kan se frem til regninger på dansk registreringsafgift på i alt 1,2 kroner.

Desuden kan de se frem til bøder i samme størrelsesorden som registreringsafgiften. I særligt grove tilfælde vil sagerne blive overgivet til politiet med henblik på frihedsstraf.

En af de beslaglagte biler er en polsk indregistreret bil, der viste sig at være ejet af en polsk afdeling af et dansk firma. Bilen var stillet til rådighed for en ansat med bopæl her i landet.

- Da vi stoppede bilen, traf vi ikke kun den ansatte i bilen men også hans familie, der var på vej til weekendens indkøb. Bilen beslaglagde vi på stedet, siger Gordon N. Steffensen.

Samtidig fik føreren af bilen at vide, at der også kommer en regning for fri bil på omkring en halv million kroner for de tre år, han har haft den til rådighed.

- Det er én af den slags sager, som vi aldrig kunne have afsløret, hvis vi ikke havde bevæget os ud på gaderne, siger skattemanden.

Aktionen er et led i et landsdækkende projekt, så der kan i fremtiden forventes lignende tiltag over hele landet.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.