SKAT på kontrol i Middelfart

Fredag foretog Skat og Middelfart Kommune en fælles kontrol af arbejdsforholdene på 17 restaurationer. Det blev til en del bemærkninger.

Der blev udstedt tre logbøger, som påbyder virksomhedsejerne at føre log over løn til ansatte, da der ikke var indberettet nogen løn eller kun løn på nogle af de ansatte i virksomhederne.

Efterfølgende bliver 10 personers forhold undersøgt på baggrund af de oplysninger, de gav ved kontrolaktionen.

Én person stak af ved kontrollen. Virksomhedsejeren kendte ikke personen, selvom vedkommende gik rundt i firmatøj, og forholdene bar præg af, at personen arbejdede i virksomheden.

Konklusionen fra kontrollen er, at der i forhold til antal besøgte virksomheder er et ret stort antal virksomheder, der ikke har indberettet løn, samt et forholdsvis stort antal personers forhold, der skal undersøges nærmere.

Oversigt

    Oversigt