SKAT tjekker gule nummerplader

Fra onsdag til lørdag har skattecentrene i Odense, Middelfart og Svendborg kontrolleret 356 gulpladebiler på hele Fyn. Flere af ejerne står til bøder.

Kontrollerne fandt sted på landevejen i samarbejde med færdselspolitiet samt ved golfklubber og lystbådehavne i kystbyerne og offentlige parkeringspladser i forbindelse med et større idrætsarrangement og en koncert i Odense.

Resultatet blev:

  • 356 interviews
  • I 115 tilfælde bliver der fulgt op med yderligere kontrol
  • 35 biler var ikke korrekt indregistreret mht. brugen
  • Syv biler manglede synligt mærkat om privat eller blandet brug. Det kan medføre en bøde på 800 kr.
  • En bil var indregistreret udelukkende til erhvervsbrug. Det kan give en bøde på 2000 kr. samt opkrævelse af moms, afgift for privat brug og skat af fri bil

- Vi må konstatere, at der stadig er nogle, der bruger bilen med gule plader til andet end det, de er indregistreret til, siger Ove Kjeld Nielsen, der leder projektet med gulpladebiler for SKAT.

Han udtaler sig på baggrund af at SKAT i sensommeren har kørt en større oplysningskampagne for at sikre at alle er bekendt med reglerne for biler med gule plader.

De seneste dages kontrolaktioner er en opfølgning på kampagnen. Kontrollerne vil fortsætte, så flere ejere af biler med guler plader kan regne med at få tjekket papirerne.

Oversigt

    Oversigt