Skatteminister støtter fynsk tømrermester

En tømrermester fra Ringe får nu politisk opbakning fra skatteministeren i sin kamp mod en særskat til håndværkere. Poul Erik Hansen har anlagt sag mod skatteministeriet, fordi han bliver beskattet af det arbejde han udfører for sig selv. Men nu vil skatteministeren afskaffe særreglen.

-

Poul Erik Hansen har i sin fritid opført et sommerhus i Sejrøbugten. Skattevæsnet har krævet, at fynboen skal betale moms af sin timeløn og af en fiktiv fortjeneste. Men det mener hverken den fynske tømrermester og Byggeriets Arbejdsgiverforening er rimeligt, og derfor har de indledt en principsag mod skatteministeriet.

Andre faggrupper må gerne udføre arbejde for sig selv uden at blive beskattet. Særskatten rammer udelukkende håndværkere.

Men nu er der tilsyneladende politisk hjælp på vej til Poul Erik Hansen og andre håndværkere i samme situation. Skatteminister Svend Erik Hovmand(V) kalder særskatten urimelig og har nu indvilget i at se med kritisk lup på den særlige beskatning af håndværkere.

Oversigt

    Oversigt