Skatten stiger på fynske øer

Der mangler penge i kommunekassen på de små øer, der derfor er nødt til at hæve skatten i 2008. Men alle afviser, at der er tale om en overlevelseskamp.

Der ligger tilsyneladende ingen hemmelige skatte begravet på de danske øer. Flere af de små danske ø-kommuner mangler nemlig penge til skoler, daginstitutioner og plejehjem efter kommunalreformen. Derfor skal øboerne til næste år betale mere til de slukne kommunekasser.

På Langeland og Ærø skal skatten hæves med omkring et procentpoint.

På Fanø ud for Esbjerg stiger skatten med hele to procentpoint, fortæller borgmester Erik Nørreby (V) til Ritzau.

- Det er vi nødt til, for at vi blandt andet har råd til at renovere en skole og bygge ny daginstitution, siger han, men afviser, at øens selvstændighed er truet. Fanø har nemlig lige nu landets laveste skatteprocent på 22,32.

Oversigt

    Oversigt