Skatterazzia afslører svindel

Mange virksomheder inden for restaurationsbranchen på Fyn bruger ulovlig arbejdskraft. Det afslører en razzia, som SKAT har gennemført.

SKAT gennemførte fredag 25 uanmeldte kontrolbesøg i Middelfart, Assens, Odense og Fredericia. Næsten halvdelen af virksomhederne fik et påbud, fordi de ikke overholdte reglerne.

I en virksomhed traf SKAT fem ansatte, hvor af ingen af dem var på lønningslisten. To af de "ansatte" havde ingen dansk cpr-nummer.

I alt fandt SKAT fire personer, som arbejdede samtidig med at de modtog dagpenge, og derudover havde flere personer rod i lønningsregnskaberne, logbogen over ansatte og mærkning af engangsemballage.

- Nogle virksomheder mangler trods tidligere aktioner stadig viljen til at overholde gældende regler.  Disse virksomheder kan forvente skærpet kontrol fremover, siger chefkonsulent Bo Lorenzen fra Skattecenter Middelfart.

Oversigt

    Oversigt