Skattergade afvist af minister

Beboerne i Skattergade i Svendborg bliver blankt afvist af transportminsteren. Lukningen af overkørslen handler om sikkerhed, skriver Hans. Chr. Schmidt.

Skattergade Beboerforening havde klaget til ministeren, fordi de mener at nedlæggelsen af jernbaneoverkørslen sker af økonomiske årsager og ikke af sikkerhedshensyn.

Men i et svar til beboerne skriver Hans Chr. Schmidt, at grunden til lukningen hænger sammen med et relativt højt antal ulykker og hærværk.

Ministeren henviser i sit brev til at en kvinde blev dræbt i 1999, at en dreng kom til skade i 2000 og at en mand begik selvmord i overkørslen sidste år.

Samtidig oplyser transportministeren, at der har været to tilfælde af hærværk ved overgangen de seneste fem år.

Overgangen i Skattergade blev lukket 11. juli i år og beboerne mener, at det skaber en "Berlinmur" for beboerne.

Oversigt

    Oversigt