Skattesmæk til fodboldspillere

Hård tackling mod udenlandske fodboldspillere. Spillerne skal betale mere i skat, hvis det står til skatteministeren.

Lokkemad

OB's spillere var på græs igen efter en kort sommerpause, og blandt dem var fire nye udenlandske navne. Klubben har hidtil nydt godt af særlige regler, der har sikret klubbens udenlandske spillere en skatterabat. Men nu truer regeringen med at ændre reglerne.

- Vi vil tabe momentum internationalt, og vi vil få færre penge fra UEFA til dansk fodbold, og det vil betyde, at det kommer til at gå ud over alle klubber i betalt fodbold, men også i amatørfodbold for den sags skyld, fortæller OBs direktør, Kim Brink.

Det er den såkaldte forskerskatteordning, der giver danske virksomheder mulighed for at lokke højt kvalificerede medarbejder til Danmark fra udlandet, som er under lup. Lokkemaden er en skatteprocent på 25 i tre år eller 33 procent i fem år.

Men OB afviser, at klubben har udnyttet reglerne på kanten af lovens hensigt.

Ifølge Ekstra Bladet er mindst tre spillere i OB på den specielle ordning.

Oversigt

    Oversigt