I det fynske folks tjeneste

Skelet fortæller historier

Det er 500-600 år siden han gik sidst. Dengang kom han ud for en voldsom ulykke, og fik amputeret sit venstre underben. Nu bliver hans skelet gransket på SDU.

SDU gemmer på 13.000 skeletter fra hele Vestdanmark

1 af 3

Den 40-55-årige mand er blevet gravet op af studentermedhjælper Helene Agerskov Madsen på Syddansk Universitet. Manden blev gravet op fra en nedlagt kirkegård ved Ribe Domkirke.

- Hvis man kigger på skinnebennet kan man se en helt klar skæringsflade, hvor han har fået skåret benet af. Det afskårne ben var med i graven, og der er ingen helingsflader så derfor konkluderer vi, at manden døde under operationen, fortæller Helene Agerskov Madsen.

Skeletet er nu blevet CT-scannet på retsmedicinsk institut for at få svar på om knoglestrukturen kan fortælle yderligere om mandens tragiske skæbne.

I alt opbevarer SDU omkring 13.000 skeletter i papkasser i kælderen fra hele Vestdanmark.