I det fynske folks tjeneste

Skepsis overfor operations-robot

Sundhedsstyrelsen er særdeles forbeholden overfor brugen af operations-robotten CASPAR på Sygehus Fyn Faaborg. Operationer med CASPAR tager længere tid, kræver flere ressourcer og giver større blødninger, hedder det i en foreløbig evaluering fra Sundhedsstyrelsen.

-


CASPAR tager længere tid, kræver flere ressorcer og giver større blødninger

Sundhedsstyrelsen er særdeles forbeholden over for brugen af operations-robotten CASPAR på Sygehus Fyn Faaborg. Operationer med CASPER tager længere tid, kræver flere ressourcer og giver større blødninger, hedder det i en foreløbig evaluering fra Sundhedsstyrelsen.

CASPAR bliver især brugt til operationer i knæ- og hofteled og til rekonstruktion af overrevne korsbånd. Robotten blev taget i brug i august 2002, og ifølge Sundhedsstyrelsen er erfaringerne ikke specielt gode.

I evalueringen hedder det, \"at robot-assisterede operationer tager længere tid, kræver større frilægning af operationsfeltet og giver større blødning. Hertil kommer, at der må forventes et øget ressourceforbrug i forhold til konventionel kirurgi. Det skyldes primært ekstra materialeforbrug og øget tidsforbrug, bl.a. til en ekstra operation for at sætte de markører i knoglerne, som robotten skal styre efter. Flere centre i Europa går tilsyneladende bort fra at anvende CASPAR.\"

Evalueringen skal indgå som beslutningsgrundlag i sundhedsvæsenets fremtidige overvejelser om indførelse af nye undersøgelser og behandlinger.

Ved du noget? Så send os et tip